Klip hvad er reglerne

Trafiklys med blå himmel
Klip i kortet,Regler

I den forbindelse er det naturligvis også godt at vide, hvordan du absolut ikke skal gebærde dig, når du sidder bag rattet.

Du har måske hørt om, at man kan få klip i kørekortet. Når man få et klip i sit kørekort, betyder det at man har overtrådt færdselsreglerne på en særligt alvorlig måde. Som ny bilist får du kørselsforbud efter 2 klip. Når du har haft kørekort i 3 år, skal der 3 klip til, før du bliver frakendt kørekortet. Men det skal naturligvis slet ikke komme på tale i dit tilfælde!

Hos Din Køreskole Silkeborg sørger vi for, at du bliver klædt på i henhold til den fastsatte lovpakke. Du vil blive fuldt forsvarligt uddannet efter alle forskrifter.

 

HVORNÅR FÅR JEG ET KLIP I KØREKORTET?

Klippekortet gælder for personbil, bus, lastbil, motorcykel, stor knallert, traktor og motorredskab (gummiged, mejetærsker o. lign.)

Du får som sagt et klip ved grove lovovertrædelser i trafikken som følgende:

  • Overskrider hastigheden med mere end 30 %
  • Kører med for kort afstand til forankørende
  • Kører ulovligt i nødsporet
  • Ikke spænder børn under 15 år fast i bilen
  • Kører over for rødt
  • Overtræder reglerne om vigepligt
  • Overtræder reglerne for overhaling og forbud mod overhaling
  • Overskrider spærrelinjer ved overhaling
  • Øger hastigheden, når du bliver overhalet
  • Overhaler ved et forgængerfelt
  • Kører mod færdselsretningen
  • Kører uforsvarligt slalom- og forbikørsel i tæt trafik
  • Skifter færdselsretning og placering til fare/unødig ulempe for andre trafikanter
  • Kører venstre om helleanlæg
  • Kører om kap eller væddeløbskørsel på vej
  • Kører over jernbanespor, hvis der er givet signal til standsning
  • Kører ulovligt med børn under 15 år på motorcykel

 

HØJ FART:

Du får et klip, hvis du kører mere end 30 % for stærkt. Bødens størrelse afhænger af hastigheden.

Kører du mere end 60% for stærkt på almindelig vej eller 160 km/t på motorvej, mister du førerretten betinget – du skal da op til en kontrollerende køreprøve.

For alle køretøjer gælder: ved en meget stor overskridelse af fartgrænsen, får du frakendt kørekortet ubetinget i en periode.

Kun de forseelser, der er nævnt her, udløser klip.

Du kan læse mere om reglerne for klip i kørekortet her.

GENERHVERVELSE:

Skulle du have fået for mange klip og mistet dit kørekort – enten betinget eller ubetinget – så kan vi selvfølgelig hjælpe med generhvervelse af kørekortet.